Spanien er forsvarende europamester, men leverede en pinlig præstation ved den seneste store slutrunde, VM i 2014. Så mon ikke den legendariske landstræner Vicente del Bosque og hans spillere er både tændte og nervøse i deres første gruppekamp på den europæiske scene? Det er Tjekkiet, der står for skud, som er et hold, der ikke kan namedroppe store stjerner, som Spanien kan. Alligevel har træner Pavel Vrba grund til at være stolt af sit hold. Tjekkiet blev nummer 1 i sin gruppe i EM-kvalifikationen, så selv om Spanien nok er favorit til at vinde, kan man aldrig vide sig sikker med de tålmodige tjekkere.
1 kommentar