Ukraine havde hjemmebane ved EM for fire år siden, men alligevel lykkedes det ikke for ukrainerne at komme videre fra den indledende pulje. Hvis det skal gå bedre denne gang, skal der en sejr til over Nordirland, der må regnes som det svageste hold i Gruppe C. De hårdt fightende nordirere er for første gang nogensinde med til en EM-slutrunde og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis de kan klare sig videre fra gruppespillet.