Københavns Kommune skriver:
Bolden ruller over hele byen de næste tre uger. Og på lørdag d. 12. juni åbner en helt særlig udstilling på Rådhuset, og du er selvfølgelig inviteret med.
På udstillingen kan du blive fotograferet med trofæet fra ’92, se Peter Schmeichels 1992-handsker og andre klenodier og dykke ned i EM-historiens mest legendariske kampe og fantastiske øjeblikke fra 1960 til i dag. Du kan også få taget digitale selfies med landsholdet og gense højdepunkter fra turneringens kampe og alle finaler, ligesom du kan komme med bag kulisserne med landsholdet i 1992.
Udstillingen er både for dig, der er rendyrket fodboldfan, og for dig, som blot er nysgerrig og gerne vil opleve EM-feberen. Der er også sjove aktiviteter for de mindste fodboldfans i weekenderne og i skoleferien.
Kom glad!